Om os
A/S Botica Entreprise et selvstændigt selskab, der er en del af en koncernenhed, der udover entreprenørselskabet består af ApS Botica Holding.
Siden grundlæggelse i 1982 har vi hos A/S Botica Entreprise fungeret som et selvfinansierende entreprenørfirma i snart 40 år.
Tid til forandring
A/S Botica Entreprise blev stiftet af Ib Molte Pedersen og Ole Uldal. Efter 22 års ledelse af A/S Botica Entreprise overtog John Nolsøe, Erik Nimb og Henrik Helth Hierbæk d. 19.januar 2007 ledelsen af A/S Botica Entreprise. De nye indehavere havde stort kendskab til entreprenørfirmaet, da de i henholdsvis 13, 15 og 17 år havde været ledende medarbejdere i virksomheden. Henrik Helth Hierbæk udtrådte af ledelsen i april 2024.
A/S Botica Entreprise har siden grundlæggelsen været at finde på Frederiksberg. Efter overtagelse i 2007, blev hovedkontoret flyttet til Ballerup Kommune for, at gøre det nemmere for vores ansatte, leverandører og kunder at komme til og fra virksomheden. I oktober 2020 valgte vi at flytte til Solrød.
Entreprenører med stor erfaring
Siden vores grundlæggelse i 1982 har vi udført store og små byggeopgaver i fag-, hoved- og totalentrepriser. Vi leverer komplette løsninger, hvor vi står for koordineringen af hele byggesagen.
Vi har i dag 3 funktionæransatte (inkl. de 2 indehavere) og egenproduktion inden for tømrer- og snedkerarbejde, hvor vi pt. har 26 tømrere og snedkere samt 7 lærlinge og 1 jord/betonarbejder ansat. Vi benytter os delvist af indlejede håndværkere fra anerkendt vikarbureau.
Bestyrelse
Steen Hellmann | Advokat og formand i bestyrelsen samt partner i advokataktieselskabet Viltoft. |
Erik Nimb | Adm. direktør A/S Botica Entreprise |
John Nolsøe | Direktør ApS Botica Holding |
Frederiksbergs daværende borgmester John Winther overrækker erhversprisen til Boticas daværende direktør Ole Uldal